Historisk hård start til nye studerende

Landets studerende har meget svært ved at få studiejob. Danske Studerendes Fællesråd frygter, at de studerende gældsætter sig hårdere.

Årets rekordmange studerende har udsigt til en studietid med mere pasta med ketchup og større risiko for gæld end generationerne før dem.

Det er blevet næsten umuligt at supplere SUen med et studiejob, lyder det fra Danske Studerendes Fællesråd, der nu advarer om, at denne generation af studerende vil gældsætte sig hårdere end tidligere, skriver Avisen.dk.

– SUen er jo som den hele tiden har været, og når det er svært at få job, er lån det sidste man kan ty til: Minilån, SU-lån, forbrugslån, forbrugslån. Men de skal jo betales tilbage igen, siger Torben Holm, formand for Danske Studerendes Fællesråd til Avisen.dk.

Unge under 30 år skylder over 30 milliarder kroner væk og unges samlede gæld er steget de seneste fem år. Og mens unge tidligere havde sparet op under deres sabbatår eller med sommerferiearbejde før de skulle starte med studiet, så møder flere tomhændet op til studiestart. – De får en hårdere studietid, fordi det er sværere at få et studie- og sommerferiejob, siger chefanalytiker Jonas Schytz Juul fra AE-Rådet til Avisen.dk.

Og selvom uddannelsen i sig selv er gratis er det nemlig langt fra billigt at begynde på den.

Ifølge forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen fra Nordea, koster over 10.000 kroner at starte på et studie. Det er penge til bøger, it-udstyr, flytning, ofte til en anden by og rus-tur og andre intro-arrangementer.

Hverken Ann Lehmann Erichsen eller Torben Holm tror, at de studerende i stedet får pengene med hjemmefra.  – Det vi har set er, at unge forgælder sig. Ikke sådan at flere unge har gæld, men at nogle stifter højere gæld, siger Torben Holm til Avisen.dk.

Han slår fast, at det ikke er muligt at gennemføre en uddannelse kun på SU. Sidste DSF undersøgte det i 2010, manglede en studerende i snit 1.000 kroner om måneden selv efter studiejob og økonomisk støtte fra familien. Hullet blev dækket med lån.

Med en dimmitendledighed på over en trediedel et år efter de er færdiguddannede, er det op af bakke at få betalt af på lånene igen.

Torben Holm har set mange med udemærkede CVer, der ikke kunne få studiejob. Især ikke studierelevant abejde, som vel igen vil gøre det endnu sværere at komme ind på arbejdsmarkedet.

I Ae-Rådet understeger Jonas Schytz Juul, at det stadig er en god forretning at tage en uddannelse. Set over et helt liv.

Källa: BT af  Tirsdag den 14. august 2012, 06:11 Updated: Fredag den 21. september 2012, 06:09

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

fourteen + four =